Vi er en flok voksne (m/k) med meget forskellig sportslig baggrund, men kodeordet til hver træning er sved, hop, rytme, spring OG masser af grin.
Alle træninger vil indeholde en form for opvarmning som kan være den traditionelle gymnastikopvarmning, dans hvor vi får pulsen op eller laver styrke til, cirkeltræning eller nogen ”spil” hvor vi laver styrke. Herefter vil vi springe på nogle forskellige redskaber, men hovedsageligt trampolin og airtrack (oppustet springbane). Vi vil øve spring som vejrmøller, araberspring, kraftspring, flik flak og salto. Dette selvfølgelig med hjælp, da vi jo ikke er teenagere længere.
Enkelte træninger vil vi også lege lidt med akrobatik og lave serier til vores opvisninger i foråret. Det sidste nævnte vil komme til at fylde lidt mere sidst på året, når opvisningerne nærmer sig. Jeg ser meget gerne man deltager til opvisningerne, men det er frivilligt. Der kommer til at være ca 2-3 opvisninger vi deltager til. Og enkelte ekstratræninger i løbet af året.
Så trænger du til at få afrustet de gamle "springfjedre", få rytme i kroppen og tonet fysikken, SÅ er dette holdet for dig.
Vi er en blandet skare der derfor også har forskellige niveauer, men træningen er tilrettelagt så der er plads til alle, også nybegyndere.
MAN BEHØVER IKKE AT SPRINGE. Man må godt nøjes med at være med til den resterende del, som er god blandet motion for hele kroppen og det fede fællesskab.
Vi fortsætter frem til sommerferien 2024, så det er ikke slut efter vores lokalopvisning.
Prisen er inkl. både vinter- og sommersæson (Prisen er inkl. en del af dragtprisen. Resten af beløbet for dragten opkræves, når denne bestilles i starten af 2024).
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig.
Jeg glæder mig til at se dig!
Dbh Vinnie
PRAKTISK: Vi foreslår T-shirt/gymnastikdragt og shorts/leggings samt bare fødder eller bløde gymnastiksko. Husk ingen smykker, opsat hår samt en drikkedunk.
Omklæd hjemmefra eller brug omklædningen til at skifte tøj samt opbevaring af rygsække og tasker. I henhold til brandmyndighedernes instrukser og sikkerhed må der ikke lægges tasker på hal gulvet og langs væggene i gangareal.
TEKNISK: Hvis du ikke allerede har en profil fra forrige sæson, så skal du oprette en profil på www.tusegf.dk. Herefter kan man tilmelde sig de relevante hold. Når man har oprettet en profil kan man tilmelde familiemedlemmer og rette oplysninger om dragtstørrelser samt frivillig-opgaver. Dragtstørrelser kan kun rettes indtil uge 42. Log ind på din Tuse GF-profil og tjek at mobil, mail og adresse er indtastet korrekt, og at du har sagt ”JA” til nyhedsbrev, således vil du modtage al relevant information om dit hold i løbet af året.
Like desuden foreningens Facebookside www.facebook.com/tusegymnastik/ og vær altid nemt orienteret om foreningens events og gøremål. Du kan også altid se vores planlagte aktiviteter på forsiden af www.tusegf.dk.
Al kommunikation vedr. dit hold og internt i foreningen meldes ud gennem din profil i vores system Zakobo.
DIN TRÆNING: Undervisningen foregår I Tuse Hallen. Det er værd at vide om Tuse Hallen at den ser ud som dengang vores mormor gik på skolen :-) Det gør slet ikke noget, for den slags sale er helt ideelle til gymnastik, spring og rytme.
NEDSKREVET KONTINGENT: Kontingent nedskrives én gang i løbet af sæsonen, d. 1. januar hvis der på enkelte hold stadig er åbent for tilmelding. (Vær obs på ved sen tilmelding at det kan være for sent at bestille dragt, som er obligatorisk ved opvisninger)
FULDT KONTINGENT: Se prisen på det enkelte hold. Dragtpriser varierer efter alder, hold og formål og er inkl. kontingentet for holdet.
AFLYSNINGER / FERIE: Se kalender på www.tusegf.dk/kalender for ferie og lukkedage
PRIVATLIVSPOLITIK: Du kan finde vores Privatlivspolitik her: http://www.tusegf.dk/PRIVATLIVSPOLITIK
HANDELSBETINGELSER: Du kan finde vores Handelsbetingelser her: http://www.tusegf.dk/Handelsbetingelser
VENTELISTE: Hvis du er kommet på venteliste på et hold kan du altid se hvilket nummer du/dit barn ligger ved at logge ind under “medlemslogin”, øverst til højre på vores hjemmeside. Skulle der opstå en ledig plads, så får du besked om det med det samme på mail og sms.
AFMELDING: Såfremt det hold I er tilmeldt viser sig ikke at være lige i øjet, så skriv til os på formand@tusegf.dk - så kan vi sammen se, om vi kan finde et andet hold, der passer til dig/dit barn. Vi tilbagebetaler det fulde kontingent op til 3 uger efter sæsonstart eller 3 uger efter tilmelding jvf. Handelsbetingelserne/
Formand
Ansvarlig for:
Holbæk Kommune
DGI
Tuse IF
Kursus aktivitet
Forårsopvisning
Instruktører og rekruttering
Planlægning af hold
Manualer for trænere
Manualer for forældre & medlemmer
Forårsopvisning
Dragtindkøb