Tumlinge 2-3 år (årgang 2019-2020) med 1 voksen

Antal tilmeldte: 40/40 Venteliste: 9 Årgang: 2019-2020 Pris: 950,00 DKK
08/09/2022 - 25/03/2023 Salen i Tuse hallen Torsdag 16:15-17:00 Instruktør: Anja Gundersen
Beskrivelse

På Tumlingerne er aktiviteterne målrettet de 2-3 årige børn. Vi arbejder med at styrke børnenes grovmotorik og udviklingen heromkring. Fokus er derfor på de grundlæggende bevægelser såsom løbe, kravle, hinke, springe og koordinere, samt aktiviteter på redskabsbane. Alt dette vil ske igennem leg.
Derudover vil der blive brugt bolde, sjippetove, faldskærm, hulahopringe, tumletoppe m.m. Vi synger en goddag-sang for at samles og starte timen og en farvelsang for at slutte af.
Udover at have fokus på grovmotorik arbejder vi også med at stimulere børnenes sansemotorik.
Vi har fokus på 2 sanser:
· Den taktile sans (følesansen) – f.eks. når vi mærker ting på kroppen, såsom faldskærmen dale ned over sig.
· Den vestibulære sans (labyrintsansen) – vigtig i forhold til balance, koordination og orienteringsevne – f.eks. at få hovedet op/ned, trille, rulle, vende sidelæns, gynge og lave kolbøtter.
At lære nyt kræver at man øver sig – mange gange. Derfor vil nogle aktiviteter blive gentaget igen og igen og I forældre kan måske synes, at det bliver ”kedeligt”, men børnene elsker genkendelsen og fordybelsen.
Børnenes bedste rollemodeller er jer. Og der er ikke noget bedre, end når barnet får positive oplevelser sammen med deres forældre. Max 1 forælder kan deltage pr. barn pr. gang.

Prisen er inklusiv dragt til forårets opvisning.

PRAKTISK: Vi foreslår T-shirt/gymnastikdragt og shorts/leggings samt bare fødder eller bløde gymnastiksko. Husk opsat hår samt en drikkedunk.

Da der generelt hos mindre børn i perioder kan være fodvorter og lus på spil, opfordrer vi på det kraftigste til at man bruger bløde gymnastik sko samt sætter håret op i fletning eller lignende for at undgå smitte.
Brug omklædningen til at skifte tøj samt opbevaring af rygsække og tasker. I henhold til brandmyndighedernes instrukser og sikkerhed må der ikke lægges tasker på halgulvet og langs væggene i gangareal.

TEKNISK: Opret en profil på www.tusegf.dk. Herefter kan man tilmelde sig de relevante hold. Når man har oprettet en profil kan man tilmelde familiemedlemmer og rette oplysninger om dragtstørrelser samt frivillig-opgaver. Dragtstørrelser kan kun rettes indtil uge 42. Log ind på din Tuse GF-profil og tjek at mobil, mail og adresse er indtastet korrekt, og at du har sagt ”JA” til nyhedsbrev, således vil du modtage al relevant information om dit hold i løbet af året. 
Like desuden foreningens Facebookside www.facebook.com/tusegymnastik/ og vær altid nemt orienteret om foreningens events og gøremål. Du kan også altid se vores planlagte aktiviteter på forsiden af www.tusegf.dk.
Al kommunikation vedr. dit hold og internt i foreningen meldes ud gennem din profil i vores system Zakobo.

DIN TRÆNING: Undervisningen foregår I Tuse Hallen.  Det er værd at vide om Tuse Hallen at den ser ud som dengang vores mormor gik på skolen :-) Det gør slet ikke noget, for den slags sale er helt ideelle til gymnastik, spring og rytme.

NEDSKREVET KONTINGENT: Kontingent nedskrives én gang i løbet af sæsonen, d. 1. januar hvis der på enkelte hold stadig er åbent for tilmelding. (Vær obs på ved sen tilmelding at det kan være for sent at bestille dragt, som er obligatorisk ved opvisninger)

FULDT KONTINGENT: Se prisen på det enkelte hold. Dragtpriser varierer efter alder, hold og formål og er inkl. kontingentet for holdet og for De Rustne opkræves dragtbetaling, når dragterne bestilles hjem i starten af 2023.

AFLYSNINGER / FERIE: Se kalender på www.tusegf.dk/kalender for ferie og lukkedage

PRIVATLIVSPOLITIK: Du kan finde vores Privatlivspolitik her: http://www.tusegf.dk/PRIVATLIVSPOLITIK 

HANDELSBETINGELSER: Du kan finde vores Handelsbetingelser her: http://www.tusegf.dk/Handelsbetingelser

VENTELISTE: Hvis du er kommet på venteliste på et hold kan du altid se hvilket nummer du/dit barn ligger ved at logge ind under “medlemslogin”, øverst til højre på vores hjemmeside. Skulle der opstå en ledig plads, så får du besked om det med det samme på mail og sms.

AFMELDING: Såfremt det hold I er tilmeldt viser sig ikke at være lige i øjet, så skriv til os på formand@tusegf.dk - så kan vi sammen se, om vi kan finde et andet hold, der passer til dig/dit barn. Vi tilbagebetaler det fulde kontingent op til 3 uger efter sæsonstart eller 3 uger efter tilmelding jvf. Handelsbetingelserne

Pris: 950,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Anja Gundersen

anjajohansen82@hotmail.com

21841284

Bestyrelsesmedlem
Ansvarlig for:
Sponsorater & fonde
Sociale aktiviteter